Et balancebudget viser virksomhedens aktiver og passiver ved årets afslutning. Aktiver er et andet ord for, hvad virksomheden ejer, hvor ordet passiver refererer til det, virksomheden skylder væk. Aktiverne og passiverne bliver vist på hver sin side i årsregnskabet og indeholder forskellige poster.
Aktiverne kan indeholde poster som anlægsaktiver, varebeholdninger, debitorer og likvider. Passiverne kan indeholde poster som egenkapital, hensatte forpligtelser, langfristet gæld og kortfristet gæld.
Man kan derfor sige, at balancebudgettet er et udtryk for din virksomheds forventede værdier og gæld ved regnskabsårets afslutning. Via balancebudgettet har du nemlig en oversigt over, hvad der er investeret i din virksomhed, og hvordan investeringerne er finansieret.
Hvad betyder..?
Anlægsaktiver: En langsigtet værdi. Det kan være en bygning, et køretøj, en maskine eller et varemærke.
Varebeholdninger: En virksomheds samlede varer. Det kan være råvarer, byggematerialer, varer under fremstilling, færdigvarer, handelsvarer osv.
Debitorer: En enhed, virksomhed eller person, der skylder penge væk til en kreditor, der derfor har penge til gode hos debitoren.
Likvider: Den del af virksomhedens beholdning, der ikke er bundet til noget, og som derfor kan handles med og omsættes uden videre. Kaldes også for nettorådighedsbeløbet.
Egenkapital: Virksomhedens endelige værdi, når gælden er fratrukket.
Hensatte forpligtelser: Et beløb, man reserverer i regnskabet til dækning af en senere forpligtelse.
Langfristet gæld: Den gæld, der har en restløbetid på over et år. Det kan være prioritetslån og etableringslån som f.eks. optages i forbindelse med virksomhedens investering i anlægsaktiver.
Kortfristet gæld: Den gæld, der forfalder til betaling inden for et år. Det kan være gæld til kreditorer (leverandørgæld), momsafregning eller kassekredit hos banken, der afvikles ved løbende indbetalinger.
Hvad bruger du dit balancebudget til?
Du kan bruge balancebudgettet til mange ting, og det giver dig en bredere indsigt i flere forskellige parametre, herunder aktiver, gæld og egenkapital i din virksomhed.
Via dit balancebudget kan du nemlig se, hvad din virksomhed forventer at eje og skylde væk ved regnskabsårets afslutning.
Flere vælger at lade deres balancebudget dække en periode på to år, og på den måde kan man også bruge sit balancebudget til at tænke langsigtet. Balancebudgettet kan derfor også hjælpe dig til at forberede dig på fremtiden. Du kan eksempelvis vælge at have fokus på din varebeholdning og se, om det har den rette størrelse til fremtiden.
Er det nødvendigt, at din varebeholdning vokser i fremtiden grundet øget efterspørgsel, kan det betyde, at der må investeres i et nyt anlægsaktiv – fx en maskine – til at omsætte råvarer til færdige handelsvarer.
Det betyder ændringer i virksomhedens aktiver, både varebeholdning men også anlægsaktiver, hvor der på anlægsaktivet også skal overvejes, hvor meget den nye investering evt. skal afskrives med.
På den måde kan balancebudgettet være med til at tegne et billede af, hvordan fremtiden kommer til at se ud for virksomhedens aktiver og passiver.
Hvad skal du huske, når du lægger dit balancebudget?
Balancebudgettet er en budgettype, der hænger tæt sammen med andre af virksomhedens budgetter. Det er derfor vigtigt at huske, at det ikke kan stå alene, da du med garanti har brug for informationer i dit balancebudget fra fx dit likviditetsbudget og dit resultatbudget, også kaldet driftsbudgettet.
Det kan være en god idé at lade balancebudgettet dække den samme periode som dit resultatbudget, da de to typer af budgetter hænger tæt sammen. Resultatbudgettet dækker nemlig over de indtægter og udgifter, virksomheden forventer at have. Det vil derfor være naturligt at udarbejde dem på samme tid, da de på mange måder er afhængige af hinanden.
Når man kigger på resultatbudgettet og balancebudgettet, udgør de to til sammen et vigtigt pejleredskab for rådgivere, långivere, eventuelle investorer – og selvfølgelig også dig selv. De to budgetter danner også grundlag for en foreløbig moms- og skatteberegning. Der er derfor mange årsager til, at de to typer af budgetter hænger tæt sammen.
Balancebudgettet er også nært relateret til likviditetsbudgettet, fordi det viser, i hvilke perioder, der er kapital til rådighed, og i hvilke perioder, der ikke er.
Som du måske kan fornemme, er der mange forskellige faktorer, du skal tage højde for, når du går i gang med at lægge dit balancebudget. Hvis du vil gøre det hele lidt lettere for dig selv, så fortsæt endelig med at læse med. Nu kommer vi nemlig til, hvordan et datadrevet budgetteringsværktøj kan hjælpe netop dig.
Følg op på dit balancebudget med InfoSuite
Med et budgetteringsværktøj i hånden kan du nemt automatisere de mange budgetindtastninger og sørge for, at du ikke ender ud med et fejlbehæftet balancebudget. Vi kan hjælpe med at trække alle de relevante data over i dit balancebudget, så du undgår en masse manuelt arbejde.
Du slipper også for bøvlet med at sammenholde realiserede og budgetterede tal, når du vil følge op på dit balancebudget. Via dashboards, rapporter og analyser, som opdateres automatisk, kan du følge din forretning fra dag til dag.
Sidder du tilbage med spørgsmål? Så må du endelig ikke tøve med at udfylde formularen herunder, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.
Andre læste også…
InfoSuite forenkler din budgetproces
Hvad er et driftsbudget?
Hvad er et salgsbudget?