Hvad er en koncern?

For at forstå mekanismerne i regnskabet fuldt ud, kræver det et præcist billede af selve koncernbegrebet. En koncern opstår, når en virksomhed opnår bestemmende indflydelse over en eller flere andre virksomheder. I praksis består koncernen altid af én modervirksomhed og dens tilhørende dattervirksomheder.

En modervirksomhed kan sagtens have adskillige dattervirksomheder under sig. En dattervirksomhed kan derimod udelukkende have én modervirksomhed over sig. Der er dog intet til hinder for, at en dattervirksomhed fungerer som modervirksomhed for sine egne underliggende selskaber. Når det sker, skabes der en underkoncern, hvilket naturligvis tilføjer et ekstra lag af kompleksitet til den samlede struktur.

Den bestemmende indflydelse opnås typisk, når modervirksomheden ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i dattervirksomheden. Formålet med at etablere en koncernstruktur handler ofte om risikostyring, hvor forskellige forretningsområder adskilles juridisk for at beskytte det overordnede selskab mod eventuelle tab.

Hvem skal udarbejde et koncernregnskab?

Kravene til koncernrapportering er nøje reguleret. Hovedreglen er, at enhver modervirksomhed har pligt til at udarbejde et regnskab, der omfatter alle de selskaber, den har bestemmende indflydelse over. Dette princip sikrer, at store virksomheder ikke kan skjule økonomiske forpligtelser eller reelle tab ved blot at placere dem i decentrale dattervirksomheder.

Mindre koncerner kan dog under visse betingelser være fritaget for kravet om at aflægge koncernregnskab. Det skyldes et politisk ønske om at mindske de administrative byrder for de virksomheder, hvor omkostningerne ved at udarbejde regnskabet er uforholdsmæssigt store. Fritagelsen afhænger af nogle specifikke størrelsesgrænser for koncernens samlede balancesum, nettoomsætning og antallet af heltidsbeskæftigede.

Da grænserne og undtagelserne for de enkelte regnskabsklasser ændrer sig løbende, er det afgørende at orientere sig i de nyeste regler. Du kan finde de gældende lovkrav ved at slå op i årsregnskabsloven på retsinformation.dk. Vurderingen af, om din koncern er underlagt konsolideringspligten, bør du altid foretage i tæt dialog med virksomhedens revisor.

Hvad er konsolidering?

Når vi taler om koncernregnskaber, er konsolidering det helt centrale operationelle begreb. Konsolidering er den proces, hvor du kombinerer finansposterne fra to eller flere selvstændige regnskaber til ét samlet regnskab. Det er selve det maskinrum, der omdanner de enkelte selskabers regnskaber til det færdige resultat.

I sin grundform handler konsolidering om at lægge selskabernes balancer, resultatopgørelser og pengestrømme sammen linje for linje. Har modervirksomheden et varelager på to millioner kroner, og dattervirksomheden et varelager på en million, vil den konsoliderede balance vise tre millioner kroner. Det lyder simpelt, men i praksis rummer processen adskillige faldgruber. Ønsker du at dykke dybere ned i logikken bag, kan du læse meget mere og forstå finansiel konsolidering til bunds her.

Hvad er eliminering — og hvorfor er den nødvendig?

Selvom konsolidering bygger på en sammenlægning, kan du ikke blot trykke på sum-knappen i dit regneark. Her kommer eliminering ind i billedet. Eliminering betyder, at du fjerner effekten af alle de transaktioner, der udelukkende er foregået internt mellem selskaberne i koncernen.

Hvorfor er det nødvendigt? Forestil dig, at Datterselskab A sælger varer for 500.000 kr. til Datterselskab B. Selskab A bogfører en omsætning på 500.000 kr., og selskab B bogfører et tilsvarende vareforbrug. Lagde man bare regnskaberne ukritisk sammen, ville koncernens omsætning fremstå 500.000 kr. højere, end den reelt er. I virkeligheden er pengene bare flyttet fra én lomme til en anden. Uden eliminering ville store koncerner kunstigt kunne puste deres tal op.

Der er særligt fire koncerninterne transaktioner, du altid skal eliminere:

• Interne salg og køb: Den interne omsætning og de tilsvarende omkostninger skal fjernes helt fra resultatopgørelsen.
• Interne mellemregninger: Skylder Selskab A penge til Selskab B, skal både forpligtelsen hos A og tilgodehavendet hos B slettes. Koncernen kan ikke skylde penge til sig selv.
• Interne avancer: Har Selskab A solgt varer med profit til Selskab B, og ligger varerne stadig på lager hos B, er der tale om en urealiseret intern avance. Den skal fjernes, indtil varerne reelt sælges ud af koncernen.
• Kapitalandele: Modervirksomhedens bogførte investering i dattervirksomhederne elimineres mod dattervirksomhedernes egenkapital for at undgå dobbelttælling.

Sådan foregår konsolideringen trin for trin

At nå frem til det færdige og korrekte resultat kræver en veldefineret struktur. Uden faste arbejdsgange opstår der hurtigt rod i tallene. Processen kan deles op i en række systematiske trin:

1. Indsamling af regnskaber: Første skridt er at indhente de lokale, afsluttede regnskaber fra samtlige dattervirksomheder.
2. Ensretning af kontoplan og regnskabspraksis: Selskaberne skal tale samme finansielle sprog. Lokale kontoplaner skal mappes over til en standardiseret koncernkontoplan. Samtidig skal du sikre, at alle selskaber anvender samme regnskabspraksis for eksempelvis afskrivninger og varelageropgørelser.
3. Omregning til rapporteringsvaluta: Har koncernen udenlandske selskaber, skal deres regnskaber omregnes fra lokal valuta til koncernens valgte valuta.
4. Sammenlægning: De ensrettede og omregnede regnskaber lægges sammen post for post. Dette udgør den rå, ukorrigerede konsolideringsbalance.
5. Eliminering: Alle de koncerninterne transaktioner og urealiserede avancer pilles nu ud af det samlede regnskab, som beskrevet tidligere.
6. Opgørelse af minoritetsinteresser: Ejer modervirksomheden ikke 100 % af et datterselskab, skal minoritetsejernes andel af egenkapitalen og resultatet udskilles og præsenteres som en selvstændig post.

De typiske udfordringer i praksis

I teorien lyder den trinvise proces overkommelig, men virkeligheden i finansafdelingen er ofte en anden. Udarbejdelsen af et koncernregnskab er kendt som en af årets tungeste opgaver — især hvis arbejdet primært foregår manuelt i tunge regneark.

Den største barriere er ofte manglende it-mæssig ensartethed. Det er meget almindeligt, at dattervirksomhederne kører på helt forskellige ERP-systemer, hvilket betyder, at finansdata trækkes i forskellige formater. Arbejdet med at samle alt dette manuelt er ikke kun frustrerende, men også enormt kilde til tastefejl. Ved at etablere automatisk data-integration fra forskellige ERP-systemer fjerner du størstedelen af det manuelle forarbejde.

Forskellige valutaer skaber også hovedpine, da historiske kurser, gennemsnitskurser og balancedagens kurs skal anvendes korrekt på forskellige regnskabslinjer. Samtidig bliver hele regnskabsafslutningen let en flaskehals, fordi moderselskabet er fuldstændig afhængigt af, at det allersidste datterselskab afleverer sine tal til tiden. Mange virksomheder letter arbejdet betragteligt ved at rykke væk fra regnearkene og i stedet anvende en professionel samlet løsning til økonomistyring. Vælger du dedikeret software til din finansiel konsolidering, sikrer du, at processerne standardiseres, og fejlmargenen minimeres drastisk.

Hvad koncernregnskabet indeholder

Et komplet koncernregnskab indeholder de samme grundlæggende elementer som et regnskab for en enkeltstående virksomhed. Det er vigtigt at slå fast, at selve udarbejdelsen af det samlede regnskab ikke fritager dattervirksomhederne fra lovkravet om at aflægge deres egne individuelle årsrapporter. Koncernregnskabet ligger udelukkende som et overbygningslag.

Det samlede regnskab skal indeholde følgende hovedelementer:

• Balance: Præsenterer aktiverne (hvad koncernen ejer) og passiverne (hvordan koncernen er finansieret gennem gæld og egenkapital).
• Resultatopgørelse: Viser årets økonomiske drift med nettoomsætning, kapacitetsomkostninger og skat, renset for interne beløb.
• Egenkapitalopgørelse: Forklarer udviklingen i koncernens egenkapital, herunder udbetalt udbytte og valutakursreguleringer.
• Pengestrømsopgørelse (cash flow): Dokumenterer, hvor koncernens likviditet kommer fra, og hvor den binder sig i driften, hvilket er et afgørende nøgletal for ledelsen.
• Noter: Uddyber regnskabsposterne med specifikke detaljer om gæld, anvendt regnskabspraksis og ledelsens vurderinger af forventede risici.

Andre læste også…

Hvad er finansiel konsolidering?

InfoSuite forenkler din budgetproces

Corporate Performance Management