InfoSuite Case Story

Sådan har InfoSuite
givet Plantorama overblik
over +50 budgetter

Med InfoSuite er det blevet nemmere for Plantoramas centerchefer at lægge budgetter for varehusene. Samtidig har virksomhedens CFO fået et bedre overblik over budgetprocessen.

Inden Plantorama i 2020 implementerede InfoSuite, budgetterede de i regneark.

Med salgs-, omkostnings- og lønbudget for hvert af de 13 havecentre er virksomhedens budgettering en omfattende proces, hvor varehuse, direktion og økonomiafdeling alle er tæt involverede.

Derfor er Plantoramas budgettering defineret af mange budgetter og mange forskellige budgetindtastere. Det gjorde det svært for Plantoramas CFO, Torben Castenskiold, at holde overblik over budgetteringen i regnearkene.

”Vi havde omkring 50 forskellige Excel-budgetark fordelt hos vores centerchefer og på hovedkontoret. Det gjorde det svært at holde overblik. Vi havde overblikket, indtil budgetarkene blev sendt til indtastning. Men når de så kom tilbage, var det svært at vurdere, hvordan tallene egentlig ramte,” fortæller Torben Castenskiold.

Med InfoSuite slipper Torben Castenskiold for at holde styr på de mange regneark. Hele budgetmodellen er nu samlet på én platform i en sammenhængende proces, hvor tallene flytter mellem delbudgetter og konsolideres helt automatisk.

Om Plantorama

Det danske familieforetagende Plantorama åbnede det første havecenter i 1987. Siden er det blevet til i alt 13 varehuse over hele landet. De er dermed Danmarks største have- og dyrecenter. Plantorama har været kunde hos InfoSuite siden 2020.

Læs mere om Plantorama her.

En fleksibel og enkel budgetløsning

Det var med ønsket om at få en nemmere og mere overskuelig budgetproces, at Plantorama ville investere i et dedikeret budgetværktøj. Der var særligt én årsag til, at valget faldt på netop InfoSuite.

”Vi havde fem forskellige løsninger at vælge mellem. Den altoverskyggende årsag til, at valget faldt på InfoSuite var, at vi kunne forme løsningen, så den matchede vores måde at arbejde med budgettering på,” siger Torben Castenskiold.

På den måde har Plantorama skabt en brugergrænseflade, så centercheferne stort set kan indtaste budgetter, som de plejer.

”Og det er vigtigt for at få brugerne med på rejsen. For hvis det først er besværligt for dem, starter vi opad bakke, når vi skal i gang med at budgettere. Hos os er centerchefer med vidt forskellige baggrunde med til at budgettere. Der er både gartnere, retailere og fagfolk fra byggemarkeder, så systemet skal let kunne anvendes på flere niveauer,” uddyber Torben Castenskiold.

Om Plantoramas InfoSuite-løsning:

I Plantoramas InfoSuite-løsning spiller direktionsbudgettet en strategisk hovedrolle. Her sætter direktionen de overordnede, økonomiske mål for det kommende år, hvorefter tallene automatisk fordeles i de underliggende budgetter.

Udover direktionsbudgettet indeholder budgetløsningen både salgs-, løn- og omkostningsbudgetter, ligesom de har implementeret et likviditetsbudget, som automatisk henter tal fra ERP-systemet.

Plantoramas InfoSuite-løsning henter og afleverer data fra og til deres NAV-platform. På den måde overføres budgetterne fra InfoSuite helt automatisk videre til Plantoramas BI-løsning fra Targit.

Velsmurt implementering og godt samarbejde

Plantorama arbejder med en fokuseret budgetproces, hvor store dele af arbejdet med at fastlægge det kommende års budgetter gennemføres på en workshop. Derfor var det vigtigt for Plantorama, at InfoSuite var implementeret teknisk og organisatorisk, inden den første workshop begyndte – og det lykkedes.

”Hele implementeringen er kørt som smurt, og de har været gode, de konsulenter vi har haft på. Vi har haft et godt samarbejde med InfoSuite, som har understøttet det, vi gerne ville, og hvor vi gerne ville hen.”

På den måde er Plantorama kommet sikkert i luften med InfoSuites budgetløsning – og udbyttet har ikke været til at tage fejl af.

”InfoSuite har givet os en hurtigere budgetproces. Samtidig vil vi sikkert også ramme mere rigtigt. For i og med at det er nemmere at indtaste, kan vi bruge tiden på at forbedre kvaliteten af budgetterne,” slutter Torben Castenskiold.

Find ud af, om InfoSuite også er den rigtige løsning for jer

Overvejer du at investere i en budgetteringsløsning? Men er du i tvivl om, hvad der er den rette for dig?

Vi tilbyder flere muligheder, der kan hjælpe dig med at træffe den rette beslutning.

Download og prøv en demo
Book en personlig præsentation
Test dit behov på 2 minutter

Mød flere virksomheder, der budgetterer med InfoSuite

Gasa Nordgrønt bruger InfoSuite Business Intelligence