f
English version: https://infosuite.com/about-us/new-ceo/
1. marts 2022
Direktørskifte hos InfoSuite A/S
Pr. 1. marts 2022 træder stifter Poul Viller tilbage fra posten som administrerende direktør for InfoSuite A/S for i stedet at hellige sig strategiarbejde, forretningsudvikling og udvalgte driftsopgaver. Samtidig overtager Anne Mette Søndergaard Christensen posten som administrerende direktør.
Det er en erfaren medarbejder hos Herning-virksomheden, der sætter sig i direktørstolen. Anne Mette Christensen har været en del af salgsorganisationen hos InfoSuite siden 1998, de seneste år som Kommerciel direktør.
Skiftet understøtter den vækststrategi der er lagt, hvor der er et markedsdrevet fokus på en stærk og konkurrencedygtig løsning.
”InfoSuite er i rigtig god form, så det er et godt tidspunkt at gennemføre et skifte på direktørposten. Jeg er meget tryg ved og glad for, at Anne Mette har påtaget sig ansvaret for den daglige drift, så jeg kan fokusere på den strategiske udvikling”, udtaler Poul Viller.
InfoSuite oplever en stadig stigende efterspørgsel på effektive budget- og konsolideringsværktøjer, hvor det er muligt at optimere den årlige budgetproces og udvide med forecasts, prognoser og datadrevet planlægning. Mange virksomheder oplever, at regnearkene vokser sig stadig større og flere, så et skifte til en automatiseret og dedikeret budgetløsning som InfoSuite prioriteres på to-do listen.
”Jeg glæder mig til at sætte mig i spidsen for et fortsat fokus på at optimere kundetilfredsheden, sikre fremdriften og fortsætte udviklingen af et skarpt værditilbud. Vi har et kvalitetsprodukt og vi har et stærkt hold af erfarne, dedikerede medarbejdere. Med dette fundament er vi godt rustet til at forstærke og udbygge vores markedsposition – potentialet er der for yderligere styrkelse og vækst til gavn for vores kunder”, udtaler Anne Mette Christensen.
Om InfoSuite A/S
InfoSuite A/S er en dansk software-virksomhed, der leverer Budgetterings- konsoliderings- og Business Intelligence løsninger til virksomheder i primært Danmark, Norge og Tyskland. Virksomheden, der blev etableret under navnet Excel Data i 1989, har hovedsæde i Herning og beskæftiger i dag 25 medarbejdere.
For yderligere information, kontakt venligst:
Anne Mette Søndergaard Christensen
Tlf. 2526 5126
Mail: amc@infosuite.com