PR electronics får stabilitet, tryghed og driftssikkerhed med InfoSuite

At budgettere i InfoSuite går markant hurtigere end det gjorde i vores gamle løsning i Excel.”

Da PR electronics valgte at få implementeret InfoSuite som budgetteringsværktøj, sad de i en tung og skrøbelig Excel-løsning, der var svær at administrere.

”Vi var nødsaget til at bruge en 10 siders lang manual, der fortalte, hvilke ting vi skulle gøre og i hvilken rækkefølge” husker Flemming Hjerrild Kristensen, der er Business Intelligence Manager ved PR electronics.

Skiftet til InfoSuite har sparet PR electronics for meget tid, besvær og manuelt arbejde, og Flemming Kristensen vurderer, at de før brugte 15 gange så lang tid på at klargøre og administrere deres budgetter.

”At budgettere i InfoSuite går markant hurtigere end det gjorde i vores gamle løsning i Excel. Vi har også mulighed for at opsætte sammenhænge mellem budgetterne, som kan automatiseres – og det sparer vi meget tid på”, nævner Flemming Kristensen.

Et billede af PR electronics røde logo

Hvem er PR electronics?

PR electronics designer og producerer signalbehandlingsenheder til proces- og fabriksautomationsindustrien. Det er en familieejet virksomhed, der er grundlagt i 1974, og som står stærkt både nationalt og globalt. Virksomheden har 9 datterselskaber og mere end 40 distributører rundt om i hele verden. De er kendetegnet ved deres danskproducerede højpræcisionsteknologi, der er til gavn for mere end 10.000 kunder på verdensplan.

En holdbar og fleksibel løsning

PR electronics havde kig på 3-4 forskellige løsninger, men da det endelige valg faldt på InfoSuite, var der flere faktorer, der spillede ind:

”I var leverandører af jeres egen software, og det var muligt at tilpasse programmet til vores eksakte behov. Det betød også meget for os, at jeres budgetsystem havde været på markedet i mange år og derfor har udvist en vis form for holdbarhed og driftssikkerhed”, udtaler Flemming Kristensen.

Samarbejdet kører også som smurt, og Flemming Kristensen fremhæver særligt deres faste InfoSuite-konsulents kompetence og viden: ”Han har en meget dyb viden om produktet og er god til at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der skal til. Den direkte kontakt til ham har også været rigtig god at have, særligt i den første tid, indtil vi for alvor selv fik InfoSuite ind under huden”.

Et billede af produkter fra PR electronics

PR electronics’ InfoSuite-løsning:

PR electronics bruger InfoSuite til deres årsbudgettering, hvor hele årsrullet typisk starter omkring april, og de har +70 brugere af InfoSuite. Udover et koncernbudget lægger de også løn-, investerings-, salgs-, P&L-, balance- samt likviditetsbudget for de enkelte datterselskaber. Hver enkelt sælger lægger også sit eget salgsbudget.

Robust værktøj til budgettering

PR electronics oplever, at de ved at budgettere i InfoSuite i høj grad har effektiviseret det administrative arbejde i forbindelse med budgetlægningen. Det er blevet nemmere og mere overskueligt for budgetlæggerne, og Flemming Kristensen nævner afslutningsvist, at ”InfoSuite er et robust værktøj til budgettering, der skaber stor sammenhæng mellem vores budgetter. Nu flyder det hele sammen og foregår automatisk, og vi har ikke længere separate regneark, vi skal vedligeholde. Det er effektivt og tidsbesparende for os.”

Vil du møde flere glade InfoSuite-kunder?

Vi har samlet en lang række gode kundehistorier, som du kan læse lige her.

Vil du vide mere?

Vi er altid klar til at dele flere gode historier fra vores kunders erfaringer med InfoSuite. Sæt bare kaffen over, gi’ mig et kald og lad os få en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få mere værdi ud af dine forretningsdata.

Anne Mette Søndergaard Christensen
2526 5126
amc@infosuite.com

Dette er et billede af InfoSuites direktør, Anne Mette Christensen