Daglig rapportering giver overblik

Gasa Nord Grønt (GNG) er salgsorganisation for 61 af Danmarks førende producenter af frisk frugt og grønt. Det er derfor helt afgørende for GNG’s forretning at, og der følges grundigt op på salget af varer – og det gør de blandt andet med InfoSuite.

Her får de nemlig daglige opdateringer på salget, som har ført til en enklere og tidsbesparende proces med salgsrapportering.

”Der sendes dagligt to rapporter ud til medarbejderne i hele organisationen. Den ene rapport giver et overblik over udviklingen i salget på de enkelte produkter i forhold til budgettet. Den anden rapport samler op på det samlede salg i forhold til budgettet og visualiserer det på forskellig vis. Disse rapporter gør det nemmere for den enkelte medarbejder at følge med i, hvordan det går for virksomheden, også selvom de ikke sidder direkte og arbejder med salg”, forklarer Pia Kruse, som er IT-Koordinator ved GNG.

Om Gasa Nord Grønt

Gasa Nord Grønt er Danmarks førende udbyder af dansk produceret frugt og grønt. De har 61 producenter tilknyttet, som dagligt leverer friske produkter til detailhandlen i hele landet. Størstedelen af produkterne sælges til danske detailkæder, grossister samt food-sektoren. Virksomhedens hovedsæde ligger i Brabrand ved Århus, men der er også en afdeling i Sakskøbing på Lolland.

Læs mere om Gasa Nord Grønt her. 

Et vigtigt værktøj for sælgerne

For at følge med i udviklingen af salget, er det yderst vigtigt for sælgerne hos GNG hurtigt at kunne finde tal fra samme periode året før. Derved kan de se, om de er på rette spor, eller om der er nogle faktorer, der skal skrues på.

”Når vores sælgere har planlægningsmøder, så har de også mulighed for nemt at trække tal ud fra sidste års salg og lignende. Nogle gange kan det være svært at planlægge præcist på baggrund af sidste års tal, eksempelvis fordi vejret kan have stor betydning. Men det giver stadig stor værdi, at de har mulighed for nemt at gå i dybden med salgstallene og analysere på kryds og tværs. Producenterne kan også bruge tallene som et værktøj til planlægning af kommende sæsons såning af afgrøder”.

”Sælgerne bruger også InfoSuite, når de skal ud til kundemøder. Det er en stor fordel, at de kan trække kundens data frem og vise disse i præsentabelt format på møderne”, forklarer Pia Kruse.

Tidsbesparende budgettering

GNG bruger også InfoSuites budgetteringsløsning, og det betyder, at de komplekse budgetregneark er blevet droppet.

”Tidligere brugte vi meget tid på at arbejde med budgetregneark, som kunne være meget omfattende. Det gjorde budgetteringen meget besværlig, og vi oplevede også, at der kunne opstå problemer med tallene på grund af formelfejl og lignende. Med InfoSuite Budget slipper vi for disse fejl, og budgetteringen bliver meget nemmere”, udtaler Pia Kruse.

Derudover benytter salgsmedarbejderne også budgetterne i deres hverdag, og overordnet set er det blevet nemmere at lave opfølgning på kunderne.

”Via InfoSuite Budget kan vi lægge detaljerede budgetter på både produkter såvel som kunder. Sælgerne budgetterer ud fra det forventede salg til de enkelte kunder, og på baggrund af de budgetterede mængder kan vi så danne os et billede af den forventede omsætning”.

”Vi budgetterer på samme niveau som tidligere, men det er blevet nemmere visuelt for os at se med InfoSuite, og det giver os mulighed for at lave meget bedre opfølgning på den enkelte kunde. Det giver et rigtigt godt billede af, hvorvidt den enkelte kunde følger budgettet, eller om der er afvigelser”, forklarer Pia Kruse.

Langvarigt samarbejde med InfoSuite

GNG har været InfoSuite-kunde siden 2012, og i den grønne salgsorganisation har de været meget tilfredse med samarbejdet om deres BI- og budget-løsning. 

”Vi har haft et godt samarbejde med InfoSuites konsulenter. Når vi har haft brug for hjælp eller har oplevet udfordringer i systemet, så har konsulenterne været kompetente og har løst opgaverne hurtigt. Senest, da vi implementerede InfoSuite Budget, fik vi ligeledes tildelt en konsulent på fuld tid, som var fokuseret og gennemførte projektet effektivt og hurtigt,” forklarer Pia Kruse.

Mød flere InfoSuite-kunder

Vil du vide mere?

Vil du høre mere om Gasa Nord Grønts arbejde med InfoSuite? Eller vil du vide, hvordan InfoSuite også kan optimere processerne i din forretning? Så ring, send en mail eller connect med mig på LinkedIn, så vi kan tales ved om din forretning.

 

Anne Mette Søndergaard Christensen
2526 5126
amc@infosuite.dk
LinkedIn