På deres vækstrejse, hvor ambitionen var at få endnu flere selskaber under sig, måtte AC Group A/S se sig om efter et værktøj, der var i stand til at hente data fra flere forskellige ERP-systemer.
”InfoSuite kan nemt hente data fra forskellige ERP-systemer, og dét var afgørende for vores valg. Vi har nemlig selskaber, der både kører på AX, NAV og BC, og det skulle en kommende løsning kunne håndtere”, fortæller Randi Bebe, der er Financial Controller hos AC Group A/S.
Randi startede hos AC Group tilbage i 2018 og eftersom InfoSuite blev implementeret i 2019, har hun været en del af hele processen med at udvælge, implementere og igangsætte arbejdet med InfoSuite. Randi sidder med det overordnede koncernregnskab, hvor hun samler regnskabstal fra alle datterselskaberne. Derfor har Randi også en god idé om, hvordan hverdagen ville se ud, hvis AC Group ikke var kommet i gang med at anvende et værktøj som InfoSuite:
”Så havde vi siddet i et stort Excel-ark, hvor vi skulle indsamle en masse data manuelt, som så skulle klistres sammen til et samlet billede. Det ville være en alt for tung og kompleks proces med alt for mange data og alt for mange fejl”.
Hvem er AC Group A/S?
AC Group er en 100% dansk, familieejet koncern. Grundstenen til koncernen blev lagt af Peter Anker Christensen, som i 1958 producerede og udviklede hydraulisk løfteudstyr på et lille værksted i hjertet af Viborg.
I dag opererer koncernen indenfor 4 hovedområder, nemlig AUTO, MOTION, HANDLING og ESTATE. Koncernen har på nuværende tidspunkt 8 selskaber under sig, beskæftiger i alt 275 medarbejdere og omsatte for imponerende 449 millioner i 2022.
Om AC Groups InfoSuite-løsning
AC Group lægger flere forskellige budgetter i InfoSuite, herunder løn-, anlæg-, salg-, balance- og resultatbudget, og samlet set har de ca. 25 medarbejdere, der bruger InfoSuite. Nogle tilgår det dagligt, andre mest omkring månedsopfølgning og efterårets budgetrul.
Ambitionen er, at hele AC Groups produktions- og salgsafdeling skal anvende InfoSuite mere i det daglige, og det er de i fuld gang med at arbejde hen imod: ”Vi er en stor virksomhed og det tager lidt tid at få alle med ombord, men det er absolut planen, at endnu flere skal bruge InfoSuite i det daglige arbejde, for det ville give rigtig god mening for os”, fortæller Randi Bebe.

“InfoSuite forstår vores tankegang og forretning”
”En af de konsulenter, vi taler mest med, er virkelig skarp til at forstå vores forretningsgang og til at sætte sig ind i den måde, vi gør tingene på. Vi har også nogle gange haft et par særlige ønsker til vores InfoSuite-løsning, der går ud over den normale rapportering og de imødekommes ofte” fortæller Randi Bebe.
Et af de særlige ønsker har været, at AC Group gerne vil have en storskærmsløsning i både deres salgs- og produktionsafdeling, hvor de daglige salgstal og indkomne ordrer skulle vises: ”Det er noget, der er lavet specielt til os – og der har InfoSuite også været gode til at forstå vores ønske og eksekvere på det”, nævner Randi Bebe og fortsætter: ”Det er fedt, at vi som virksomhed ikke skal passe ind i en skabelon og at vi kan få udviklet ting særligt til os”.
“Der er altid ny viden at hente”
Hver måned er der som kunde hos InfoSuite mulighed for at deltage på gratis, online webinarer, hvor konsulenterne på skift fortæller om udvalgte muligheder og funktioner i InfoSuite, og det er også noget, Randi gør brug af:
”Der er et stort udbud af webinarer, og det er fedt, for der er næsten altid ny viden at hente. Selvom det selvfølgelig ikke er alle emner, der er lige relevante for mig, er der som regel små, brugbare tips at hente, og derfor forsøger jeg at deltage på så mange webinarer, jeg kan”.
Vil du vide mere?
Vi er altid klar til at dele flere gode historier fra vores kunders erfaringer med InfoSuite. Sæt bare kaffen over, gi’ mig et kald og lad os få en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få mere værdi ud af dine forretningsdata.
Laila Pedersen
2526 5157
lpe@infosuite.com
