Karriere hos InfoSuite – hvad vil det sige?

Vil du være med til at udvikle intelligent software og hjælpe spændende virksomheder med at løfte deres forretning?

Så er InfoSuite en oplagt karrieremulighed ― uanset om du er softwareudvikler, it-specialist, forretningsrådgiver eller besidder en helt fjerde faglighed.

På jagt efter dit næste job?

Måske er du vores næste kollega? Vi er nemlig altid på udkig efter interessante og nysgerrige medarbejdere.

Et billede af to InfoSuite-medarbejdere foran en computerskærm.
Et billede af en InfoSuite-medarbejder foran en computerskærm og med headset på.
Et billede af to InfoSuite-medarbejdere foran en computerskærm.

4 trin til et job hos InfoSuite

Se hele processen fra ansøgning til ansættelse.

Ansøgningen

Du får altid besked om, at vi har modtaget din ansøgning. Så er du sikker på, at den er sendt rigtigt. Oftest er en stilling slået op indtil rette kandidat er fundet, og vi udvælger løbende kandidater til en personlig samtale.

Første samtale

Er du inviteret til en personlig samtale, kan du forvente, at samtalen tager cirka 1 time. Her taler vi om, hvem vi er – og vi finder ud af, hvem du er. Under samtalen finder vi også ud af, om vi er et match, og om dine faglige kvalifikationer passer til jobbet.

Anden samtale

Er vi et godt match, inviteres du til 2. samtale, hvor vi får mulighed for at lære din personlige side lidt bedre at kende. Du får også mulighed for at høre mere om InfoSuite som arbejdsplads, og vil vi drøfte flere praktiske oplysninger vedrørende jobbet.

Vi er et match

Vi ved, du har brugt tid og kræfter på din ansøgning, og det værdsætter vi. Du hører naturligvis fra os, uanset om du har fået jobbet eller ej. Hvis vi ikke ringer til dig, så svarer vi dig altid på e-mail. Og du er altid velkommen til at ringe til os og få en uddybning.

Vi vil være en attraktiv arbejdsplads den lange bane

Poul Viller, stifter af InfoSuite A/S

“Noget af det, jeg er mest stolt af, som stifter af InfoSuite, er, at hele fem medarbejdere har passeret deres 25- og 30-års jubilæum ― samtidig er andre godt på vej mod de 10 år i virksomheden. Jeg tror på, at de langvarige, professionelle relationer er et af InfoSuites stærkeste og mest vigtige konkurrenceparametre, og derfor gør vi en dyd ud af at skabe en god arbejdsplads. En arbejdsplads, hvor både ledere og medarbejdere er stolte over og glade for at arbejde, og hvor der er hjerterum for den enkelte, så arbejdslivet er en positiv oplevelse, og ikke blot en måde at tjene til det daglige brød.”

Poul Viller
Stifter

Hvad siger medarbejderne?

Mette Skov Jensen, Salgs- og marketingkonsulent hos InfoSuite A/S

”Da jeg startede hos InfoSuite i 2022 oplevede jeg en grundig og gennemført oplæring og uddannelse. Jeg blev klædt ordentligt på til at kunne løse mine forskellige arbejdsopgaver, og der var ikke nogen deadline for, hvornår jeg skulle begynde at “levere”. Vi spiller alle hinanden gode, og det er netop dét, der gør det sjovt at være en del af holdet. Til dagligt har jeg mange forskellige bolde i luften, så jeg værdsætter især fleksibiliteten og friheden hos InfoSuite. Her er der nemlig fokus på, at arbejdslivet skal harmonere med det travle privatliv. Der er plads til både professionelle og familiemæssige ambitioner – og det betyder rigtig meget for mig, når man skal få enderne til at mødes som børnefamilie.”

Mette Skov Jensen / SALGS- OG MARKETINGKONSULENT

 “Hos InfoSuite værdsætter jeg den kultur, der er, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Som medarbejder mærker jeg det gennem den faglige sparring, den tydelige åbenhed og accept af forskellighed og den livlige summen ved kaffemaskinen. Jeg har været hos InfoSuite i mere end 30 år, så jeg kan skrive under på, at vi har en fælles værdi om, at vi alle tager ansvar for mere end os selv. Vi ved jo alle sammen, at vi kan meget mere, hvis vi løfter i flok, fremfor hver for sig. Det er blandt andet én af grundene til, at jeg har været hos InfoSuite størstedelen af mit arbejdsliv.”

Flemming Rasmussen / TEAMCHEF

Flemming Rasmussen, Teamchef hos InfoSuite A/S
Marianne Bjerg, Produktkoordinator hos InfoSuite A/S

 “Jeg er glad, når jeg går på arbejde, og jeg er glad, når jeg går hjem. Hver dag træder jeg nemlig ind i et humørfyldt, ambitiøst og dynamisk team. Jeg har stor frihed til at tage ejerskab over mine opgaver, og ikke mindst mine resultater. Dét kan jeg rigtig godt lide. Jeg har mulighed for at bruge min faglighed og se mine ideer virke. Jeg værdsætter især mine mange muligheder for kontinuerligt at udvikle mig, både fagligt og personligt – det bliver aldrig kedeligt. Generelt mærker jeg en tydelig opbakning til det arbejde, jeg laver, og jeg har stor tiltro til mine mange kompetente og dejlige kollegaer – dem værdsætter jeg.

Marianne Bjerg Kjellerup / PRODUKTKOORDINATOR

Send os din ansøgning her



    Aktuelle stillinger

    Søg uopfordret

    Vi er altid på udkig efter kompetente udviklere og rådgivere, som tror på, de kan gøre en forskel for InfoSuite og vores kunders forretning.

    Hvis du er en af dem, er du meget velkommen til at sende os din uopfordrede ansøgning, dit CV og øvrige dokumenter, der fortæller noget om dig og din faglige profil.

    Du kan læse mere om, hvordan vi behandler din ansøgning her.

    Nysgerrig på en karriere i InfoSuite?

    Har du spørgsmål til vores jobopslag eller vil du vide mere om, hvordan det er arbejde hos InfoSuite? Tøv ikke med at kontakte mig, så svarer jeg gerne på dine spørgsmål.

    Bettina B. Kristensen
    bbk@infosuite.com

    Bettina Birkkjær, korrespondent hos InfoSuite A/S
    Et billede af medarbejdere hos InfoSuite