Bliv en del af InfoSuite

Her udvikler vi software, styrker vores kunders forretning og dyrker fællesskabet på arbejdspladsen.

Vi er helt nede på jorden

Selvom vi har adresse på toppen af Herning, har vi benene solidt plantet i den jyske muld. Vi er en del af branche, som ofte kendetegnes ved et højt tempo og en konstant forandring. Derfor ser vi langvarige relationer til ambitiøse medarbejdere som en af nøglerne til en god forretning.

Vi har en uformel organisation med en høj grad af samhørighed og korpsånd. Og vi vægter engagement, fællesskab, humor og balance mellem arbejde og fritid, så vores medarbejdere kan indfri både professionelle og familiemæssige ambitioner.

Vi er cirka 25 medarbejdere, som arbejder sammen i et delvist åbent kontorlandskab med et uhøjtideligt miljø. Hvert år mødes vi til en række sociale arrangementer, der stables på benene for at styrke fællesskabet på arbejdspladsen.

Men ambitionerne fejler ikke noget

Vi har været en del af it-branchen i mere end 30 år. Og der er altså sket en hel del, siden vi udviklede vores første it-løsninger i 1989.

Derfor har vi været i konstant bevægelse og kontinuerligt udviklet vores produkter for at flytte vores kunders forretning. Det betyder, at vi den dag i dag leverer værdiskabende løsninger med udgangspunkt i vores egenudviklede software – InfoSuite.

Hvis du vil være med til at udvikle intelligent software og hjælpe spændende virksomheder med at løfte deres forretning, er InfoSuite derfor en oplagt karrieremulighed  ― uanset om du er udvikler, it-specialist, forretningsrådgiver eller besidder en helt fjerde faglighed.

Send os din uopfordrede ansøgning

Vi er altid på udkig efter kompetente udviklere og rådgivere, som tror på, de kan gøre en forskel for InfoSuite og vores kunders forretning.

Hvis du er en af dem, er du meget velkommen til at sende os din uopfordrede ansøgning, dit CV og øvrige dokumenter, der fortæller noget om dig om din faglige profil. 

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler din ansøgning her.

Aktuelle jobmuligheder

Vi har i øjeblikket ingen aktuelle stillingsopslag. 

Vi vil være en attraktiv arbejdsplads på den lange bane

Noget af det, jeg er mest stolt af som administrerende direktør i InfoSuite, er, at hele fem medarbejdere har passeret deres 20-års jubilæum ― samtidig er andre godt på vej mod de 10 år i virksomheden. Jeg tror på, at de langvarige, professionelle relationer er et af InfoSuites stærkeste konkurrenceparametre, og derfor gør vi en dyd ud af at skabe en god arbejdsplads.

En arbejdsplads, hvor både ledere og medarbejdere er stolte over og glade for at arbejde, og hvor der er hjerterum for den enkelte, så arbejdslivet er en positiv oplevelse, og ikke blot en måde at tjene til det daglige brød.

Poul Viller
Administrerende direktør